Demsey og Oskar 11
Kennel Fru Hansens Engelske Springer Spaniels    

Den 14. Januar 2009 kunne vi fejre Demsey og Oskars 11 års fødselsdag.

D. 14. januar 2009 kunne vi med stor glæde fejre Demsey & Oskars 11 års fødselsdag.
Vi fik alle flæskesteg – mennesker mest, for vi har her i huset en ide om, at hundenes efterhånden ret høje alder bl.a. skyldes en sund levevis, med hunde som ikke er overvægtige

Demsey har ellers haft en periode, hvor bagparten bestemt ikke har haft den nødvendige styrke og hvor vi faktisk troede, at nu var hendes ”dage talte”. Men humøret og appetiten har på intet tidspunkt fejlet noget, og hun har tilsyneladende heller ikke haft smerter. Til gengæld er hun nu – gennem bl.a. mindre og hyppigere motionsture – atter trænet op. Ikke som en unghund, men hun går i hvert fald aldrig glip af noget. Det skader da bestemt heller ikke med en sød hundehvalp (Julie), som bare er blevet bedstemors bedste ven og store beundrer!

Hun har i alt opfostret 22 hvalpe, meeeeen tæverne her i huset har nu aldrig slidt sig
Ihjel på deres hvalpe. Det har de haft deres madmor til.
Til gengæld kan Demsey ikke løbe helt så stærkt mere grundet en skade hun fik i sin skulder
på jagt for nogle år siden (men hun nåede at få den anskudte fasan, inden den løb fra hende).
Hun vil dog stadig blive brugt på jagt, så længe det overhovedet er forsvarligt.
Hun har også nogle fedtknuder og lidt vorter, men er så absolut med i alt, hvad der foregår.
Ind imellem kan det knibe med hørelsen, men det er vist det der kaldes selektiv hørelse.
Hun har vundet de seniorklasser hun har været stillet i på udstilling, og mon ikke vi prøver et
par veteranklasser også.

Oskar – tja ……………..han ser ud som han altid har gjort. Måske lidt grå hår i skægget, men han er med til alt, og umiddelbart er ingen af hans funktioner nedsatte. Heller ikke her i skrivende stund – februar 2009 – hvor alle 3 tæver er i løbetid samtidig!

Han er altid i bevægelse, han følger sin madmor fra vi står op om morgenen til vi går i seng
om aftenen. Oskar ved godt at han er fars hund, når vi skal på jagt, men resten af tiden……
Og det er egentlig ikke for at tigge, men bare lige for at holde øje.
Her i huset sover hundene i bryggerset om natten og når vi ikke er hjemme. De er naturligvis
i hele huset, når vi er hjemme, men aldrig i møblerne. Dog har vi den ”regel”, at når vi har spist
og sidder og snakker over et glas rødvin om fredagen, må Oskar godt hoppe op på skødet af sin
”far”. Han skal da lige have en hånd til hjælp, men ….. ellers går det stadig raskt af sted med hopperiet.
Oskar følger naturligvis også med på alle udendørs aktiviteter: jagt, træning m.m. og der er dårligt
nogle grå hår på ham.

[ Startside ]